Problemmennesket

Problemhundens problemmenneske i det 21.- århundrede
"Kun med hjertet kan man se rigtigt.
Det væsentlige er usynligt for øjet."

("Den lille prins" af
Antoine de Saint-Exupèry.)

Alt for mange danskere lever i en " familie i forbifarten ". Vi giver os ikke tid til at være i os selv, vi er hele tiden andre steder, eller på vej væk. Vindere defineres, sociologisk set, som mennesker, der har goder, der er knaphed på. Og set i lyset af skilsmissetal samt undersøgelser om stress blandt forældre og børn, er de velfungerende familier blevet en mangelvare.

Et godt familieliv er blevet højstatus
( Siune, K. og Andersen, J. ).

Ovenstående skræmmer mig, idet dette illustrerer, at for mange voksne ikke trives med deres hverdag. Ydermere er det af så afgørende betydning for vores børns (de kommende voksne ) fremtidige psykiske velfærd, at de har en tryg, sikker, psykisk nærværende base i deres primær miljø.

Der er intet der tyder på, at familiens vilkår bedres frem mod det 21. århundrede. Politikkerne synes ikke at have forstået børnenes betydning som ressourcestof for vores alle sammens fremtid.

Men hvad har det dog med hunde at gøre, kunne man dristes til at spørge? Hunden er totalt underlagt vores forgodtbefindende, og fungerer vi og vores familie ikke, er vi ikke i stand til at tilgodese hundens behov - vi bliver altså til problemhundens problemmenneske!

Hvad er et problemmenneske set med hundens øjne?

Et problemmenneske er et menneske, som ikke giver hunden adækvate betingelser for at leve sit hundeliv i vores civiliserede verden.

Min erfaring siger mig overordnet, at få mennesker er bevidst onde ved deres hunde, mange læner sig op af hvad man altid har gjort, og hvad de, der kalder sig hundesagkyndige anbefaler, og flere handler på baggrund af manglende viden - bl.a. førstegangshundeejere
( Jagoe og Serpell, 1996).

Disses manglende erfaring med hunde medfører, at de ikke kommunikerer med hunden på en hensigtsmæssig måde, og at de tværtom i mange situationer forstærker forkert, hvilket medfører starten på en problematisk adfærd. Førstegangshundeejere kan ligeledes have svært ved at finde den, for dem, rigtige hund, hvor de ikke er nok opmærksomme på racespecifikke forskelle samt genetiske problemer ( ibid. ), hvilket kan medføre at hund og ejers behov ikke passer sammen.

En stor del af menneskelig adfærd er bestemt af ubevidste ønsker og behov, således også i vores forhold til hunden - menneskets bedste ven.

Hvilke behov er det vi får opfyldt gennem hunden, - hvorfor gider vi overhovedet ofre plads og tid til en ekstra, når vi nu har det så stresset?

Der findes naturligvis ligeså mange årsager til at folk har hund, som der findes hundeejere, men overordnet kan begrundelserne ses i lyset, af at hunden bekræfter os i det, vi gerne vil bekræftes som.

Derudover kan vi tale om to forskellige fænomener, som altid vil være en del af den bevidste eller ubevidste årsag til ejerskabet:

Behov for en at drage omsorg for, eller behov for en, der drager omsorg for os

behov for styrkelse af egoet

Jeg frygter, at vi i det 21. århundrede vil være mere og mere os selv nok, hvilket betyder, at vores kontaktbehov må tilgodeses andre steder fra. Dette vil medføre en stigning i antallet af husdyr, og her tror jeg ikke, hunden erstattes af noget andet husdyr, idet dens psykiske karakteristika komplementerer vores i mange henseender, og specielt som omsorgsgiver og -tager. Hundene anvendes til erstatninger for børn, ægtefæller, som kontaktskaber til andre tobenede, som førerhunde, fobi-afhjælper ( Dogs Today, september 1996), bare for at nævne nogle af de funktionerne hunden besidder.

Den psykologiske mekanisme, som medfører, at vi identificerer os med hunden og dens egenskaber, resulterer desværre også i flere problemhunde.

Senest læste jeg i Århus Stiftstidende ( 26.08.96) at Rottweilere, Kausasiske hyrdehunde, Staffordsshire Terriers er utrolig meget anvendt i Moskva. Enhver der har eller gerne vil have noget at prale af, har en sådan hund og den skal helst have lært at dræbe. Det er ingen tilfældighed at store, stærke og frygtindgydende hunde ofte anvendes til styrkelse af egoet.

Disse psykologiske mekanismer spiller ind på transaktionerne mellem hund og ejer, mennesket må påtage sig prædikatet som potentiel problemskaber i de tilfælde, hvor vi bruger et andet individ til egen psykisk overlevelse.

Et andet psykologisk fænomen, forsvarsmekanismen projektion, er meget udbredt. Vi tillægger hunden vores egne følelser, impulser og tanker. Hunden får f.eks. skyld for at være aggressiv, ked af det el.lign. På den måde slipper vi for at erkende vores egne følelser.

Jeg forventer, at anvendelsen af hunde som omsorgsgivere og -tagere måske endda vil være et mere omfattende problem i det 21. århundrede p.g.a. den individualistiske tendens, der gør sig gældende i så mange af livets forhold i dag, og som ser ud til at fortsætte. Mennesket har brug for tæt kontakt, fungerer ikke i ensomhed, og har brug for en at spejle sig i.

I en af samfundets svageste grupper, dem der lever på gaden, er hunden ofte eneste levende kontakt. Man ved, at sindslidende og specielt børn lukker sig mere op end ellers ved at bruge en hund som kontaktskaber, ligesom gamle menneskers tilpasser sig bedre deres liv på et plejehjem, såfremt der er hunde i deres tilværelse (Crowley- Robinsen et al. 1996).

Problemet i at anvende hunden ud fra ubevidste motiver, som omtalt tidligere, opstår når vi forlanger og vægter en adfærd som ligger i adfærdsrepertoiret, men ensidet og helt ude af proportioner i.f.t. hundens natur. Vort behov for en speciel adfærd fra hundens side vil uvægerlig skabe problemer for hunden, som evt. ender med at blive en problemhund, idet vi sætter processer i gang, der ikke er gennemtænkt.

Hvordan hunden opfylder hundeejerens specifikke behov - og med hvilke konsekvenser - er determineret af en lang række faktorer: Hunden og hundeejerens temperament, karakteren af den følelsesmæssige tilknytning til hunden og racespecifikke forskelle (Lund, J. 1995 ), viden om hunden som væsen, personlige ressourcer , og ikke mindst selvindsigt .

Udover førnævnte personlige psykologiske behov den enkelte har i forhold til hunden, og som kan skabe problemer for denne, har mennesket inddraget hunden i sit familieliv, som den er blevet en aktiv del af.

Familien er et socialt system og der eksisterer gensidig påvirkning i samtlige familiemedlemmers interaktion (Marner, T.). Reglerne og feed-back mekanismerne, som regulerer og kontrollerer medlemmernes interaktion, er skabt over en tidsperiode og er oftest ukendte for individerne. Alligevel er de bestemmende for den faktiske adfærd, som forekommer familiemedlemmerne imellem.

En handling kan altså være bestemt af forventningen om det resultat, den vil give ( noget fremtidigt ), og oprindelsen til denne forventning kan ligge langt tilbage ( noget fortidigt ).


Indledningsvis beskrev jeg familien af i dag. Fortsætter tendensen frem mod det 21. århundrede, vil hunden være ilde stedt som medaktør i noget, den ikke har mental kapacitet til at forstå.

I det 21. århundrede vil mange flere benytte sig af eksperthjælp i.f.t. deres hundes problematiske adfærd. Det vil fortsat blive mere almindeligt og legalt at intervenere i.f.t. hunden.

Antallet af hunde vil ikke falde meget, hundens kvaliteter og fine matching til menneskets psykologiske behov kan ikke erstattes af andre dyr. Eventuelt kunne man forestille sig at tallet for en periode kunne stagnere eller måske dale, for at stige igen.

Menneskets og hundens tætte forhold er, som ovenfor skitseres, årsag til at mange problemer opstår for den enkelte hund og hundeejer, men mit ønske og håb for det 21. århundrede er at flere hundeejere - nuværende og kommende - vil sætte sig ind i hvad hunden er for et væsen, og hvad den kræver som følge af sin natur.

Megen uretfærdighed, uheldige indlæringsmetoder og dårlige kommunikationsmetoder er blevet - og bliver desværre stadig - anvendt som følge af velbevarede myter om, at hunde skal afrettes, sættes på plads og så videre.

Min helt personlige tro er, at den seneste udvikling indenfor viden omkring hunden og dens behov vil brede sig, så flere hunde vil få et bedre hundeliv, men også at flere hunde vil få det generelt dårligt, såfremt samfunds strukturen ikke ændres hen imod vægtningen af de enkelte individers psykiske velfærd.

For at kunne elske andre, skal man elske sig selv.

" Du har for evigt ansvaret for det du har gjort tamt. Du har ansvaret for din.....".

("Den lille prins" af Antoine de Saint-Exupèry.)

Referencer:

Crowley-Robinson et al i: Applied Animal Behaviour Science 47
( 1996 ) 137 - 148

Diverse generelt anerkendte og anvendte psykologiske teorier.

Jargoe, A. , Serpell J. Owner characteristics and interactions and the prevalence of canine behaviour problems i : Applied Animal Behaviour Science 47 ( 1996 ) 31 - 42

Lund, J.D., Early behavioral development and behaviour problems in pet dogs, The Royal Veterinary and Agricultural University Copenhagen, Denmark, 1995

Marner, T., Familieterapi, Milanometoden, Hans Reizel 1987

Saint- Exupèry, Antoine de, Den lille prins, Jesperson og Pios Forlag 1982

Siune, K., Succes er et godt familieliv i:. Århus Stiftstidende, 07.07.1996

Wolf, M., Out and About i: Dogs Today, September 1996.

behaviour problems in pet dogs, The Royal Veterinary and Agricultural University Copenhagen, Denmark, 1995

Marner, T., Familieterapi, Milanometoden, Hans Reizel 1987

Saint- Exupèry, Antoine de, Den lille prins, Jesperson og Pios Forlag 1982

Siune, K., Succes er et godt familieliv i:. Århus Stiftstidende, 07.07.1996

Wolf, M., Out and About i: Dogs Today, September 1996.

Hundepsykologen

Lone Greva. cand.psych.
Århusvej 258 · 8464 Galten
Mail: post@hundecentret.dk