Renlighedstræning


Renlighedstræning

En af de første prøvelser, hvalpeejere møder, er urenligheden.
En hvalp vil ifølge sin natur tisse og besørge, når den har behov for det, og den gør som sådan intet galt. De små søer og klatter pynter bare ikke på vores gulvtæpper.
Og hvalpen skal tit! Blæren er ikke så stor, og der er stor omsætning i den mængde foder og vand, den sætter til livs i løbet af en dag.

Alle ved, at hvalpe er urenlige, men det kommer ofte bag på den nye ejer, hvor meget arbejde der ligger i renlighedstræningen.
Det kan være svært at bevare tålmodigheden i mange uger, når hjemmets pæne gulve får flere og flere pletter. "Og nu troede vi lige, den havde lært det"!

Et par travle dage, hvor det går galt nogle gange, kan sætte hvalpens gryende indlæring tilbage - og vi har bare os selv at takke for det!

Overordnet er der et kodeord til renlighedstræning, og det er opmærksomhed! Når den lille hvalp har sovet, spist, drukket, leget og når den ellers går søgende rundt, så skal den - og det skal være her og nu! Den kan ikke vente, til man har fået sko og frakke på, så det er bare med at komme ud!

Når man har fået sådan et lille bæst indenfor dørene, er der faktisk ikke andet at gøre end at have øjnene på den konstant, og ellers være meget god til at få den ud efter leg, spisning m.m.

Det er imidlertid ikke nok blot at åbne døren og lukke den ud. Hvalpen kan være meget ukoncentreret og glemme at gøre det, den egentlig har behov for, fordi der lige er noget, den skal lege med eller kigge på. Der kommer måske en sommerfugl forbi, som lige optager den, den finder måske et gammelt ben, eller en sjov urtepotte!
Eller hvalpen er utryg og bryder sig ikke om at være i haven alene. Så får den heller ikke tisset af!
Derfor vil den have brug for at blive fulgt ud i haven og have selskab indtil tisseriet er overstået.

Nogle hvalpe nyder at komme ud at gå tur, og vil gerne gøre sig rene på gader og stræder. Andre går mere tøvende med, men gør sig ikke rene før, de er hjemme i stuen igen. Og det har en forklaring!
Ud over en fysiologisk funktion har urinen og afføringen en anden funktion, og det er afmærkning. Man sætter sit visit kort på gaden og fortæller, at "her har jeg været".
Men det kan være tilfældet, at den lille hvalp ikke er sikker nok på sig selv til at skilte med, at den har været ude i den store verden, og er den ikke det, vil den naturligvis ikke afmærke uden for haven.

Renlighedstræning handler om, at hvalpen skal have dannet en forståelse af, at "når man føler sådan og sådan" (når den trænger til at komme af med noget), så er det med at komme udenfor. At hunden som en refleks associerer det at gøre sig ren med udenfor! Og for hver gang det lykkes, er hunden tættere på renlighed.
Det er for så vidt ligegyldigt, om man roser eller ej (men det skader på den anden side ikke), bare den gør sig ren udenfor.
Men man kan kombinere to forskellige indlæringsmetoder, sådan at man sørger for, at hunden gør sig ren ude og samtidig med eller lige før den tisser, giver man et signal for eksempel ordet "tisse". Når den så tisser, roses der meget.
Hunden vil så på sigt lære
1) at det er udenfor det foregår og
2) at tisse på signalet "tisse". Og det er jo praktisk!

Desværre bruger mange stadig at lægge aviser, som de små hvalpe kan tisse på.
Dette er en uheldig fremgangsmåde, idet hvalpene skal igennem to renlighedsprocesser på denne måde; først at tisse på aviser for så senere at lære at gå udenfor. Og det kan koste noget besvær for ejeren - og hunden.
Aviser kan bruges den første tid, men på en helt anden måde! Har man svært ved at vågne, når hvalpen skal ud om natten, kan man anbringe aviser på gulvet, idet der så er større chance for at høre, når den står ud af kassen.
Og selvom det kan være hårdt, giver det hurtigst resultater, såfremt hvalpen kommer ud, når den skal - også selvom det er flere gange hver nat.

Behøver jeg sige, at det er en dødssynd at straffe hunden for uheld!
Hunden forstår simpelthen ikke, hvorfor den straffes, og kan derfor ikke lære spor af det.
Derudover kan det være risikabelt, idet straf er uforudsigeligt. Det vil sige, ingen ved, hvordan hunden reagerer på denne. Og samtidig har straf en tendens til at øge eller anspore til aggressivitet eller angst. Og hvalpe er generelt meget følsomme!
Farer man så hen til sin hund og skælder ud, bider den i øret, klapper den i rumpen eller tværer snuden rundt i uheldet, beder man om psykiske reaktioner fra hundens side.

Det er ikke let at sige noget om, hvor hurtigt hunden bliver renlig. Det afhænger bl.a. af hundens psykiske konstitution, ejerens indsats og tålmodighed, hvalpens alder ved anskaffelsen og hvorvidt opdrætteren allerede har sat renlighedsprocessen i gang.
Men som ved al anden "opdragelse" er det lettest at ofre en del ressourcer, når hvalpen er lille. Og rent psykologisk er det lettere at have tålmodighed overfor en lille hvalp, end når den rent fysisk er blevet en stor hund.
Og samvær og opdragelse kræver meget tålmodighed og brug af vores overlegne mentale kapacitet.

Så tillykke med det dobbelte fuldtidsarbejde - en mængde livsglæde og oplevelser.



Hundepsykologen

Lone Greva. cand.psych.