Rævens Dværgbændelorm


DværgbændelormFor tiden skrives der meget i pressen om Rævens dværgbændelorm, og derfor vil vi gerne give dig lidt nærmere information omkring denne parasit:

Rævens dværgbændelorm (Echinococcus multilocularis)
Der er tale om en lille parasit på blot 1-4 mm med 4-5 led.
For at kunne gennemføre sin livscyklus har den brug for to værtsdyr - en mellemvært og en slutvært. Ræven er den vigtigste slutvært, men også mårhunde, grævlinge, tamhunde og kun meget sjældent katte kan fungere som slutvært. Mellemværten er typisk en lille gnaver f.eks. mus, men også mennesket og andre pattedyr kan være mellemværter.
Slutværten bliver ikke selv syg af en infektion med dværgbændelorm på trods af, at de kan opformere sig til et stort antal i dennes tarm.
Med slutværtens afføring udskilles led fra dværgbændelormen, der indholder store mængder æg. Når disse æg optages af en mellemvært, klækkes de, og larverne vandrer fra mellemværtens tarm via dennes blodforsyning rundt i kroppen og etablerer sig herefter primært i leveren. Her udvikler de sig i cyster, der deler sig og kan spredes til andre steder i kroppen.
Når mellemværten på et tidspunkt ædes af en ny slutvært, etablerer de infektive larver sig i tarmen hos den nye slutvært og bliver her til nye dværgbændelorm, der afgiver led med æg til omgivelserne via slutværtens afføring - således fortsætter dværgbændelormens livscyklus.

Geografisk udbredelse og forekomst
Rævens dværgbændelorm er primært udbredt i det centrale og østlige Europa, hvor den længe har været kendt som årsag til sygdom hos mennesker. 
I Danmark blev den for første gang påvist i år 2000 hos en traffikdræbt ræv i Nordsjælland. Siden efteråret 2011 har DTU Veterinærinstituttet overvåget parasittens forekomst i Danmark ved at undersøge på nuværende tidspunkt over 1100 ræve, mårhunde, grævlinge - ja selv ulven fra Thy blev undersøgt.
Denne overvågning har ført til fund af Rævens dværgbændelorm hos flere ræve i Højer-området i Sønderjylland i 2012 og 2013. I 2014 er den desuden blevet fundet hos en ræv ved Grindsted, hvilket tyder på, at forekomsten ikke er begrænset til Sønderjylland.
Det skal dog pointeres, at der for nuværende stadig er tale om sjælden forekomst af Rævens dværgbændelorm, og at infektionen endnu aldrig er blevet påvist hos hund i Danmark.

Smitte til hunde og katte
Hunde kan smittes ved at æde en inficeret mellemvært (typisk mus og andre små byttedyr) eller ved indtagelse af afføring fra smittede ræve m.m.
Hunden bliver ikke selv syg af infektionen, men den indgår i dværgbændelormens livscyklus som en slutvært, og dermed kan den blive smittebærer til omgivelserne.
Katte kan ligeledes smittes, men de fungerer dårligt som vært for dværgbændelormen og anses derfor ikke som en væsentlig smittekilde.
Hverken orm eller æg kan ses i afføringen med det blotte øje - tal derfor med din dyrlæge om en nærmere undersøgelse.

Smitte til mennesker
Mennesker kan smittes ved at indtage æg fra Rævens dværgbændelorm.
Hos mennesker vil infektionen kunne forårsage de samme symptomer som hos de andre pattedyr, der fungerer som mellemvært, nemlig udvikling af cyster i leveren. Inkubationstiden fra infektion til symptomudvikling kan hos mennesker være op til 5-15 år. Cysterne kan sprede sig til resten af kroppen og i værste tilfælde medføre døden, hvis ikke infektionen opdages og behandles i tide.

Hvordan undgår jeg, at min hund bliver smittet

  • Søg at undgå, at din hund æder mus og gnavere
  • Søg at undgå, at din hund æder afføring fra ræve eller andre hunde
  • Undgå kontakt med ræve
  • Vask din hund, hvis den har været i kontakt med ræve, rævens afføring eller har været i en rævegrav f.eks under jagt for at fjerne eventuelle parasitæg fra hundens pels.
  • Få din hunds afføring undersøgt hos dyrlægen, hvis du har mistanke om, at den kunne være i risikogruppen for smitte.
  • Ved rejse til områder i Europa med kendt forekomst af Rævens dværgbændelorm bør hunden gives en ormekur mod bændelorm 1-2 døgn inden hjemrejse - tal med din dyrlæge om dette.
  • Særlig påpasselighed bør udvises, når hunden færdes frit i naturen - især i områder med påvist forekomst af smitten. Det kan være aktuelt at give disse hunde en ormekur - tal med din dyrlæge om dette.
  • Saml altid din hunds efterladenskaber op - jo mindre kontamination af miljøet, desto mindre risiko for smittespredning.

Hvordan undgår jeg, at jeg selv bliver smittet

  • Sørg altid for god håndhygiejne - vask hænder inden indtagelse af mad; især hvis du har hund eller har været ude i naturen/haven - husk at ræven stortrives i vores bymiljøer og findes selv i tætbebyggede områder.
  • Vask altid frugt, grønt, bær og svampe omhyggeligt - både selvpluk fra naturen, fra egen have og købte varer.
  • Dæk børnenes sandkasse til for at undgå forurening med ekskrementer fra ræve, hunde eller katte.
  • Følg de ovennævnte anvisninger vedr. hund for at undgå smitte af din hund.
  • Vær ekstra påpasselig m.h.t håndhygiejne hvis du rejser til områder i Europa med kendt forekomst af Rævens dværgbændelorm.

Hvordan kan jeg se, om min hund skulle være smittet?
Man kan ikke se på en hund, om den er smittet med Rævens dværgbændelorm, idet hunde kun meget sjældent selv bliver syge af at bære infektionen i sig.
Det kan heller ikke lade sig gøre at se smitten i hundens afføring med det blotte øje, idet såvel orm som æg er mikroskopisk små. Afføringen fra en smittet hund eller ræv kan altså se ganske normal ud.
Ved at indsamle afføring fra din hund tre dage i træk og lade din dyrlæge lave en afføringsanalyse af den kan du få svar på, hvorvidt din hund skulle være smittet. Tal med din dyrlæge omkring den nærmere procedure for dette.

img 0677Kan min hund behandles?
Ja, der findes receptpligtige ormemidler til behandling af din hund. Din dyrlæge vil i hvert enkelt tilfælde vurdere risikoen for din hund og om en ormekur er nødvendig.

Fødevarestyrelsens anbefalinger
Fødevarestyrelsen anbefaler følgende for at mindske smitterisikoen:

  • At hunde, der færdes frit i naturen (herunder jagthunde) og som mistænkes for at æde mus eller andre gnavere, ormebehandles regelmæssigt hver 4.uge.
  • At jagthunde, der bruges til gravjagt, vaskes efter jagt.
  • At alle hunde, der kommer fra eller har været i det centrale Europas bjergområder, og som kan have ædt mus eller andre gnavere, ormebehandles en til to dage inden hjemrejsen.

Du skal kontakte din dyrlæge, hvis du mener, at din hund skal ormebehandles.

 

Vorup Dyrehospital - Randers

Bogensevej 16
8940 Randers SV
Tlf: 86 41 78 00
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Konsultation efter aftale
Alle hverdage 08.00-17.00