Skip to main content

Personalet

Kontakt os

Vorup Dyrehospital - Randers
Din personlige dyrlæge

Bogensevej 16
8940 Randers SV
Tlf: 86 41 78 00
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Konsultation ved dyrlægen efter aftale alle hverdage 08.00-17.00

Vorup Dyrehospital blev grundlagt i 1983 af Erik R.Garbus. I 2005 startede Heidrun Møller på Vorup Dyrehospital, og i 2008 gik Erik R.Garbus og Heidrun Møller i kompagniskab frem til 2013, hvor Heidrun Møller overtog Vorup Dyrehospital helt.

I december 2016 flyttede Vorup Dyrehospital til nye, større og mere moderne lokaler på Bogensevej 16 i Vorup.

OMSORG, FAGLIGHED OG EMPATI
Vi arbejder altid udfra ønsket om at vise vores patienter mest mulig omsorg, have stærke faglige kompetencer samt udvise empati for både dig og dit kæledyr.

Heidrun Møller
Dyrlæge og indehaver

Blev uddannet som dyrlæge i 1995.
Heidrun har altid interesseret sig for alle områder indenfor udredning og behandling af sygdomme hos familiedyr og har igennem mange års virke samt målrettet efteruddannelse (bl.a GPcertSAM) opbygget stor erfaring og kompetence indenfor behandling af såvel medicinske som kirurgiske lidelser.

Marloes Smits-van Der Hoeven
Dyrlæge

Marloes er oprindelig fra Holland, men har boet og arbejdet som dyrlæge i Danmark i flere årtier. 
Hun er startet hos os i 2023 og kommer fra lignende stillinger hos flere forskellige dyrehospitaler.
Marloes interesserer sig særligt for tandbehandlinger hos hund og kat, og har i den sammenhæng gennemgået bred og omfattende efteruddannelse på området.

Kristine Vad Sørensen
Fagdyrlæge

Kristine blev uddannet som dyrlæge i 2011, og hun har siden udelukkende beskæftiget sig med faget i klinisk praksis. 
Dels har hun selv drevet klinik igennem mange år i Beder, og dels har hun været ansat på andre dyrehospitaler.
Kristine har netop afsluttet en efteruddannelse som Fagdyrlæge i sygdomme hos hund og kat, og hun fortsætter med at specialisere sig også i de kommende år ved at tage en Master i kirurgi.
Privat holder hendes to hunde hende ved selskab.

Kristine er på barsel for tiden.

Cecilie Bak Stephansen
Aut.veterinærsygeplejerske

Cecilie har været hos os siden 2016, hvor hun startede som VSP-elev, og efter endt uddannelse fortsatte hun sin ansættelse hos os pånær en ganske kort afstikker.
Cecilie er vores faste og uundværlige base i alle situationer, da hun kender vores patienter, klienter og arbejdsgange bedre end de fleste.

Cecilie er på barsel for tiden.

Louise Rasmussen
Aut.Veterinærsygeplejerske

Louise startede hos os som veterinærsygeplejerskeelev i 2019.
Heldigvis har vi også fremadrettet glæde af hendes mange kompetencer, da hun er fortsat hos os som aut. veterinærsygeplejerske efter endt uddannelse.
Louise interesserer sig særligt for anæstesi og er påbegyndt en kursusrække indenfor området for at videreudvikle sine færdigheder og viden.

Michelle Melskens
AUT.VETERINÆRSYGEPLEJERSKE

Michelle har været Aut.veterinærsygeplejerske siden 2019, og hun har i de mellemliggende år arbejdet med faget på flere forskellige dyrehospitaler.
Michelle interesserer sig særligt for adfærdsbehandling samt hundetræning.

Michelle er på barsel for tiden.

Sofie Mølgaard
Aut.Veterinærsygeplejerske

Sofie var allerede godt igang med sin uddannelse som veterinærsygeplejerske, da hun startede hos os i 2022, og hun blev færdiguddannet i 2023.
Herefter fortsatte hun også fremadrettet med at være en fast og dygtig del af vores team.
Privat hygger Sofie sig med sin dejlige hund.



Trine Krüger Rodding
Veterinærsygeplejerskeelev

Trine startede som veterinærsygeplejerskeelev hos os  i 2021.
Hun har adskillige års erfaring med dyreverdenen, salg og kundeservice gennem sit tidligere arbejde hos diverse store dyrehandlere.
Trine har som alle os andre et kæmpe hjerte for dyr, og naturligvis skal hjemmet deles med en dejlig, lille hund.

Christina Vase Poulsen
Veterinærsygeplejerskeelev

Christina begyndte hos os i 2022 som medhjælper, men gik senere samme år videre til at blive veterinærsygeplejerskeelev, hvilket vi er meget glade for, da Christina er en dygtig person med stort flair for faget.


Christina Clausen
Veterinærsygeplejerskeelev

Vi har nydt godt af at have Christina med i vores team i et stykke tid som medhjælper, inden hun gik videre til at blive veterinærsygeplejerskeelev i 2024.
Iøvrigt kommer Christina fra en familie, hvor flere er gået samme vej som hende, så lysten til at være veterinærsygeplejerske har hun bestemt ikke fra fremmede.

Line Ravn
Medhjælper

(Foto på vej)

Line er vores allesammens bonushjælp på de ekstra travle dage, hvor hun er der til at tage hånd om såvel patienterne som alverdens store og små opgaver.
I sin fritid har Line dyrket opdræt af hunde på højt niveau igennem mange år.