Tandbehandlinger

På Vorup Dyrehospital behandler vi hver eneste dag hunde og katte med tandproblemer.
Tandsten, tandkødsbetændelse, parodentose, diverse resorptionslidelser, tandbylder, m.m. er langt mere udbredt, end mange tror – og ofte uden at vores dyr viser tydelige symptomer.
Ubehandlede tandproblemer kan føre til både smerter og alvorlige følgesygdomme. Desuden påvirker det dyrets generelle sundhedstilstand.
Derfor lægger vi stor vægt på grundige tandeftersyn, professionel tandbehandling og rådgivning, så dit kæledyr kan bevare et sundt og smertefrit liv.

Tandbehandlinger

På Vorup Dyrehospital har vi dyr i behandling for tandproblemer hver eneste dag.

Som oftest drejer det sig om tandrensninger, men der kan være tale om mange andre typer tandbehandlinger eller undersøgelser, såsom operativ fjernelse af tilbageholdte mælketænder, kirurgisk extraktion af syge eller skadede tænder, røntgenundersøgelse af forandrede eller fejlstillede tænder, m.m.

Når et dyr er til sundhedscheck eller anden undersøgelse med fokus på mundhulen, vurderes tænderne, tandkødet, mængden af tandsten og hele mundhulens sundhed så godt, som det nu er muligt på det pågældende dyr i vågen tilstand.

Ofte viser det sig at være nødvendigt at foretage en tandrensning, hvilket altid er nødt til at foregå under fuld narkose.

Vi bruger ultralyd til at rense tænderne med, og det er som regel en veterinærsygeplejerske, der renser dyrets tænder, laver målinger på alle tænderne til vurdering af lommedybder omkring tænderne samt laver full mouth-røntgenoptagelser af samtlige tænder, hvorefter dyrlægen gennemgår tænder og røntgenfund samt vurderer, om der skal yderlig behandling eller en operation til.

Det kræver en komplet tandrensning samt røntgenbilleder af samtlige tænder, før man kender til tændernes egentlige sundhedstilstand.

Ved afhentning af dit dyr gennemgår den ansvarlige dyrlæge altid alle fund med dig, og hvis det viser sig, at der er behov for yderligere undersøgelse, behandling eller operation, vil der i fællesskab med dig lægges en plan for dette.

Kaniner og gnavere

Et område vi ligeledes beskæftiger os meget med her på Vorup Dyrehospital er behandling af tænderne hos kaniner og gnavere.

Kaniner og gnavere har tænder, som vokser hele livet, og mange får med tiden for lange eller skæve tænder, der jævnligt skal slibes ned, så kaninen kan bevare evnen til at tygge foderet korrekt og dermed også bevare en høj livskvalitet.

Også hos disse dyr kræver tandbehandlingen en bedøvelse. Bedøvelsen foregår lige som hos hunde og katte altid under konstant overvågning af en veterinærsygeplejerske, der hjælper dyrlægen under hele forløbet.