Personale
Vorup Dyrehospital blev grundlagt i 1983.
I 2005 startede dyrlæge Heidrun Møller på Vorup Dyrehospital, og i 2008 blev hun medejer frem til 2013, hvor hun overtog Vorup Dyrehospital helt.
I december 2016 flyttede Vorup Dyrehospital til nye, større og mere moderne lokaler på Bogensevej 16 i Vorup.
Personale
Vi arbejder altid udfra ønsket om at vise vores patienter mest mulig omsorg, have stærke faglige kompetencer samt udvise empati for både dig og dit kæledyr.
Heidrun Møller
Heidrun blev uddannet som dyrlæge i 1995.
Hun har altid interesseret sig for alle områder indenfor udredning og behandling af sygdomme hos familiedyr og har igennem mange års virke samt målrettet efteruddannelse (bl.a GPcertSAM) opbygget stor erfaring og kompetence indenfor behandling af såvel medicinske som kirurgiske lidelser.
Hjemmet deler hun bl.a. med en lille gravhundeblanding
Marloes Smits-van Der Hoeven
Marloes er oprindelig fra Holland, men har boet og arbejdet som dyrlæge i Danmark i flere årtier.
Hun er startet hos os i 2023 og kommer fra lignende stillinger hos flere forskellige dyrehospitaler.
Marloes interesserer sig særligt for tandbehandlinger hos hund og kat, og har i den sammenhæng gennemgået bred og omfattende efteruddannelse på området.
Sin fritid deler Marloes med sin familie, tre dejlige katte og to heste i en smuk ejendom langt ude på landet.
Anne Sofie Mousing
Anne Sofie blev færdiguddannet som dyrlæge i starten af 2026, og efter et kort vikariat på et andet dyrehospital har vi nu fået fornøjelsen af at have hende som en værdsat del af vores dyrlægeteam.
Hun bidrager med den nyeste viden indenfor veterinærmedicin, og især øre- og hudpatienterne har hendes store interesse.
Louise Rasmussen
Louise startede hos os som veterinærsygeplejerskeelev i 2019.
Heldigvis har vi også fremadrettet glæde af hendes mange kompetencer, da hun er fortsat hos os som Aut. veterinærsygeplejerske efter endt uddannelse.
Louise interesserer sig særligt for anæstesi og har gennemført en kursusrække indenfor området for at videreudvikle sine færdigheder og viden.
Cecilie Stephansen
Cecilie har været hos os siden 2016, hvor hun startede som VSP-elev, og efter endt uddannelse fortsatte hun sin ansættelse hos os pånær en ganske kort afstikker.
Cecilie er vores faste og uundværlige base i alle situationer, da hun kender vores patienter, klienter og arbejdsgange bedre end de fleste.
Cecilie er på barsel for tiden.
Sofie Mølgaard
Sofie var allerede godt igang med sin uddannelse som veterinærsygeplejerske, da hun startede hos os i 2022, og hun blev færdiguddannet i 2023.
Herefter fortsatte hun også fremadrettet med at være en fast og dygtig del af vores team.
Privat hygger Sofie sig med sin dejlige hund.
Trine Rodding
Trine startede som veterinærsygeplejerskeelev hos os i 2021.
Hun havde adskillige års erfaring med dyreverdenen, salg og kundeservice gennem sit tidligere arbejde hos diverse store dyrehandlere med sig.
Efter afsluttet uddannelse er Trine blevet hos os som aut. veterinærsygeplejerske, og vi glæder os hver dag over hendes store kompetencer og gode humør.
Trine har som alle os andre et kæmpe hjerte for dyr, og naturligvis skal hjemmet deles med en dejlig, lille hund.
Christina Clausen
Vi har nydt godt af at have Christina med i vores team i et stykke tid som medhjælper, inden hun gik videre til at blive veterinærsygeplejerskeelev i 2024.
I øvrigt kommer dygtige Christina fra en familie, hvor flere er gået samme vej som hende, så lysten til at være veterinærsygeplejerske har hun bestemt ikke fra fremmede.
Cecilie Kristensen
Cecilie K startede som elev på veterinærsygeplejerskeuddannelsen i 2025, og vi glæder os til at have hende hos os i mange år frem, idet Cecilie går til alle opgaver med godt humør og energi.
Louise Jensen
Louise er vores nyeste elev, idet hun er startet på uddannelsen i 2026, og vi glæder os til at have hende hos os som elev i mange år frem.
Hun er opvokset på landet med mange dyr omkring sig, så håndtering af dyr falder hende særdeles naturligt.