Kikkertsterilisation:

En sterilisation med kikkert – også kaldet laparoskopisk sterilisation – er et alternativ til den traditionelle måde at sterilisere på.
Det er en operationsmetode, hvor kirurgen indfører et kamera med lys og instrumenter via små ‘porte’ i bughulen. Kirurgen orienterer sig inde i bughulen ved at se organerne på en skærm.
Æggestokkene fjernes ved at man forsigtigt brænder omkring dem og efterfølgende sikrer sig, at der ikke er nogen blødninger.
Når æggestokkene er fjernet, kan tæven ikke længere komme i løbetid.
De små huller i bughulen lukkes efterfølgende.

Der er mange fordele for din tæve ved en sterilisation med kikkert sammenlignet med en traditionel sterilisation:

• Mindre sår giver hurtigere heling
• Færre smerter på grund af mindre vævstraume
• Kortere forløb
• Alt i alt en langt mere skånsom operationsteknik

Selv om indgrebet er mindre belastende for din tæve, er mængden af kostbart udstyr samt krævende efteruddannelse og ikke mindst materialeforbruget ved en kikkertsterilisation langt mere omfattende end ved en traditionel sterilisation.

Kikkertundersøgelser:

Metoden gør det muligt at kigge ind i kroppens hulrum, led og luftveje uden store kirurgiske indgreb og har dermed revolutioneret både udredning og behandling af en lang række sygdomme hos hunde, katte og andre familiedyr.

Ved en kikkertundersøgelse anvender dyrlægen et tyndt, fleksibelt eller stift instrument med et lille kamera og lys i spidsen. Kameraet sender billeder i realtid til en skærm, så dyrlægen kan undersøge væv, slimhinder og strukturer i detaljer. Afhængigt af formålet kan instrumentet føres ned i mave-tarmkanalen (gastroskopi), op gennem luftvejene (bronchoskopi) eller ind i et led (artroskopi). I mange tilfælde kan der samtidig tages vævsprøver (biopsier) eller udføres mindre behandlinger.

En af de største fordele ved kikkertundersøgelser er, at de er minimalt invasive. Hvor man tidligere ofte var nødt til at åbne bughulen med et større snit for at undersøge mave eller tarme, kan man nu i mange situationer nøjes med at føre en tynd kikkert ind gennem naturlige åbninger som mund eller endetarm. Det betyder mindre smerte for dyret, lavere risiko for komplikationer, kortere indlæggelsestid og hurtigere restitution.

Inden en kikkertundersøgelse bliver dyret typisk bedøvet eller lagt i fuld narkose. Det sikrer, at dyret ligger helt stille, og at undersøgelsen kan udføres sikkert og præcist. Forud for en mave- eller tarmkikkertundersøgelse skal dyret ofte faste i 12–24 timer, så organerne er tomme og overskuelige at undersøge. Dyrlægen vil altid gennemgå proceduren grundigt med dig på forhånd og vurdere, om dit dyr er egnet til bedøvelse og det pågældende indgreb.

I mave-tarmkanalen bruges kikkertundersøgelser blandt andet ved kronisk opkast, diarré, vægttab, mistanke om fremmedlegemer eller uforklarlige mavesmerter. Med kikkerten kan dyrlægen direkte se betændelse, sår, polypper eller forsnævringer og samtidig tage små vævsprøver, som sendes til laboratorieanalyse. Det giver et langt mere sikkert grundlag for diagnose end blot blodprøver eller røntgen.

I luftvejene anvendes bronchoskopi ved vedvarende hoste, vejrtrækningsbesvær eller mistanke om fremmedlegemer i luftrøret. Her kan dyrlægen inspicere slimhinderne, suge sekret op til analyse og i nogle tilfælde fjerne små genstande uden operation. Det er særligt værdifuldt hos mindre hunderacer og katte, hvor luftvejene er meget sarte.

Efter en kikkertundersøgelse kan de fleste dyr komme hjem samme dag. Der kan være let ømhed eller træthed efter bedøvelsen, men alvorlige komplikationer er sjældne. Du får en detaljeret gennemgang af fundene – ofte med billeder eller videooptagelser fra undersøgelsen – samt en plan for videre behandling.