Sensommer og efterår har typisk været lig med højsæson for lopper, men efterhånden er loppeplagen blevet et helårsproblem.
Lopper kan formere sig utrolig hurtigt. Fem lopper kan blive til 6000 nye lopper i forskellige udviklingstrin på bare 3 uger…
Sådan er loppens livscyklus
Loppens livscylus starter med, at den voksne loppe suger blod hos en hund eller kat og lægger ca.30-50 æg om dagen i dens pels. Æggene drysser af dér, hvor dyret færdes. Det vil sige udenfor, men også på tæpper, møbler, senge, kurve m.m
Efter ca. 1 uge klækkes æggene og ud kommer små loppelarver.
1-2 uger senere forpupper de sig i kokoner.
De forpuppede loppelarver kan ligge i omgivelserne i deres kokon fra få dage og helt op til et år. Temperatur m.m har indflydelse på, hvor hurtigt denne udvikling forløber.
Når de rette betingelser er til stede, brister kokonen og en ny loppe klækkes. Den er straks klar til at springe på en hund eller kat for at suge blod og fortsætte livscyklus.
Sådan forebygger du lopper
Det kan være en stor fordel at forebygge loppeproblemet, i stedet for at vente til problemet har vist sig.
Du kan gøre følgende:
- Grundig kæmning flere gange om ugen af din hund eller kat med en loppekam for at være på forkant med en nyligt etableret loppesmitte.
Ved fund af lopper eller loppeekskrementer kontakter du din dyrlæge for at få den rette behandling. - Forebyggende loppebehandling.
Tal med din dyrlæge om valg af præparat.
Der er mange præparater at vælge imellem, og der skal tages højde for, hvilken behandlingsform er bedst egnet til din hund eller kat. - Husk – indekatte kan også få lopper!
Loppeforstadier kan klæbe sig til vores sko og strømper, når vi er udenfor eller i andre hjem.
På denne måde kan man bringe smitten med hjem til sin indekat.
Sådan behandler du lopper hos din hund eller kat
Det kan føles som en meget frustrerende opgave at få bugt med lopperne, men nøglen til succes ligger i udholdenhed, grundighed og nøje overholdelse af behandlingsprocedure og -interval.
Det er vigtigt at forstå, at den største del af problemet befinder sig i hjemmet og ikke på selve dyret.
Der ligger en stor koncentration af æg, larver og pupper i omgivelserne, og de vil udvikle sig til voksne lopper i løbet af de kommende måneder.
Derfor skal en loppebekæmpelse altid strække sig over mindst 4-6 måneder, før du kan være sikker på, at den er under kontrol.
I den periode vil du af og til stadig kunne støde på enkelte levende lopper grundet en restsmitte i hjemmet. Problemet vil dog hurtigt være aftagende.
- Tal med din dyrlæge om, hvilken loppebekæmpelse/præparat du skal vælge til dine dyr.
Der er mange muligheder og mange måder, det kan gøres på. - Alle hunde og katte i hjemmet skal behandles samtidig.
- Brug altid kun præparaterne som foreskrevet. Nogle loppemidler til hund er giftige for katte!
- Overhold påføringsprocedure og behandlingsinterval meget nøjagtigt. 4 uger er 4 uger!
Spørg din dyrlæge til råds, hvis du er i tvivl om, hvordan præparatet skal gives. - Støvsug og rengør hjemmet ekstra ofte og ekstra grundigt i hele behandlingsperioden.
Smid støvsugerposen ud efter hver støvsugning.
Husk også bilen og kattens transportbur. - Vask løse tæpper fra kurven, sofaen eller sengen ved 60 grader.
- Sørg for at fortsætte bekæmpelsen i 4-6 måneder.
Dine dyr bliver hurtigt loppefri med de rette midler. Til gengæld kan forpuppede loppelarver ligge i dvale i hjemmet i mange måneder. Når de klækker, skal de gerne møde dyr, som er i behandling med et effektivt loppemiddel. Dette forhindrer en ny opblomstring af loppesmitten.
Få hjælp og vejledning hos din dyrlæge
Du er altid velkommen til at kontakte os, når du skal vælge det rigtige loppepræparat til netop dine dyr.
Der er kommet mange nye produkter til loppebekæmpelse på markedet de senere år. Det kan være nødvendigt at vælge produkt under hensyntagen til eventuelle andre lidelser hos dit dyr.
Vi hjælper dig også gerne, hvis du har brug for råd og vejledning til at komme af med en loppeplage.
Hvis din hund eller kat er stærkt plaget af vedvarende kløe, er det vigtigt at få den undersøgt.
Der kan være tale om, at den har udviklet loppebetinget kløe, eller at der er en helt anden årsag til dens kløe, som ikke skyldes lopper.