Regler for avl af hunde

Fra og med d.1.juli 2025 er reglerne for avl af hunde ændret.
De nye regler gælder både for dig, som lader din hund få et enkelt kuld med naboens hund, og for etablerede opdrættere.

Formålet med den nye lovgivning er at fremme en mere sund hundeavl i Danmark.

Læs om de nye regler

  • Krav om at kun sunde og egnede hunde indgår i avl
    Hunde må ikke indgå i avl, hvis der er risiko for, at de sundhedsmæssigt, anatomisk eller adfærdsmæssig kan have en negativ effekt på tæven eller hvalpenes velfærd og sundhed.
    Indavl er forbudt.
  • Regler som skal beskytte avlstæven
    Tæver under 20 kg skal være min.18 måneder gamle ved første parring.
    Tæver over 20 kg skal være min. 24 måneder gamle ved første parring.
    Tæver må max. få fem kuld i alt i deres levetid.
    En tæve må max. føde tre kuld indenfor to år.
    Hvis en tæve har født to kuld indenfor 12 måneder, skal hun have en hvileperiode på min. ét år, før hun må parres igen.
    En tæve som har fået to kejsersnit, må ikke indgå i avl mere herefter.
    Hvis en tæve har fået et kejsersnit, skal der gå min. 12 måneder, før hun skal føde det næste kuld.
    Enhver tæve som er fyldt 8 år, må kun indgå i avl, hvis hun er blevet godkendt til dette af en dyrlæge forinden.
  • Regler om, at visse hunderacer skal undersøges for en række nærmere bestemte arvelige sygdomme, før de må bruges til avl
    Brachycephalic Obstructive Airway Syndrome (BOAS). Dette gælder f.eks. for Fransk Bulldog, Engelsk Bulldog og Mops.
    Hofte- og albueledsdysplasi (HD og AD). Dette gælder f.eks. for Labrador retriever.
    Intervertebral disc disease (IVDD). Dette gælder f.eks. alle Gravhunde.
    Syringomyeli og myxomatøs mitralklapsygdom (MMVD). Dette gælder f.eks. for Cavalier King Charles Spaniels.

Du kan læse mere om reglerne for avl med hunde her